Mediacentre have eksisteret kort tid på det amerikanske marked, men salget var hovedsageligt til ”nørder” der selv kunne sammensætte og samle reservedelene til deres egen udgave.

Min tekniknørd af en svoger så en fremtid i dem og ville have et mediecenter i alle danske hjem. Han havde styr på teknikken så de enkelte dele spillede sammen og kunne lave dem på samlebånd – der manglede bare lige lidt markedsføring fordi der var ingen der kendte til dem.

Det var her jeg kom ind i billedet.

Som frivillig kastede jeg mig over at oversætte det tekniske til udbytter alle kunne forstå.
Man kunne f.eks. leje film, optage og holde tv på pause, for ikke at nævne muligheden for at spille direkte på sit fjernsyn eller bare lytte til sin cd samling. I dag tager vi disse ting for givet, men dengang var det revolutionerende.

Min svoger havde tilmed fået forhandlingen af nogle flotte cases han kunne bygge sine mediacentre i. Selvom det i princippet var PC’er så var der kælet for detaljerne. F.eks. i form af passiv nedkøling så de ageret stort set lydløse i stuen.

Kunden kunne endda selv vælge udseende og bestemme sammensætningen af indmad, med alt fra harddiskplads, RAM og andre specifikationer.